Birte Weiss' børn skulle have gået på Gasværksvejens Skole. De blev i stedet sat på "Den Classenske Legatskole". Gæt selv hvorfor!
 
---------------------------------------
 

Ekstra Bladet 15. januar 1999, 1. sektion, side 6

 

Konsekvent indvandrerstop i 'De rigtige meningers klub'.

 

Af Grith Jørgensen, Per Mathiessen og Anne Marie Madsen

 

I store dyre dagblads-annoncer appellerer Københavns Kommune om hjælp til at finde boliger til 300 flygtninge. - Når flygtninge skal integreres, er det vigtigt, at de bor blandt såkaldt velfungerende danskere, siger de kloge. Flygtninge bør nemlig ikke bo sammen med narkomaner og den slags.

 

Så for at hjæpe Københavns Kommune har vi ringet til en flok nogenlunde velfungerende - og meget kloge - danskere i hovedstadsområdet og stillet dem spørgsmålet:

      - Har du et ledigt værelse til en flygtning? - Hvad rager det dig, lød et af svarene. - Det er ikke et fair spørgsmål, lød et andet svar i den pænere ende. Mange blev nemlig fornærmede over kommunens spørgsmål. Men som sædvanlig var der enighed i flokken, som alle er medlemmer af 'De rigtige meningers klub'. Og selv om de fleste af dem har mere plads end de fleste, tjener pænt og til dagligt er velmenende mennesker, så melder de alle hus forbi. Undtagen en præst.

      Dorte Bennedsen, MF, Socialdemokratiet, bor i Frederiksberg-villa: -

Hvad rager det dig? Det er min sag, og ikke noget jeg vil drøfte med Ekstra Bladet.

      Margrete Auken, MF, SF, bor i villa: - Det er ikke et fair spørgsmål.

     Birte Weiss, MF, Socialdemokratiet, bor i 175 kvm herskabslejlighed: -

(pause) Jeg udtaler mig ikke om flygtningepolitik, efter jeg er gået af som indenrigsminister.

      Jette Gottlieb, medlem af Enhedslisten, bor i kollektiv: - Jeg har ikke noget ledigt værelse, og nu bor jeg i kollektiv. Men hvis jeg boede alene og overvejede at leje et værelse ud, så var det da helt klart en mulighed at leje ud til en flygtning.

      Søren Søndergaard, medlem af Enhedslisten, bor i rækkehus: -

      Jeg bor i et rækkehus med tre værelser til fire personer, så nej, jeg har ikke et ledigt værelse. Men hvis jeg boede i en stor villa, så ville jeg da overveje det. Det er klart.

      Lubna Elahi, medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Socialdemokratiet, bor i villa: - Jeg har desværre ikke selv plads til at have en ekstra boende, men jeg synes godt nogle af mine kolleger, der bor i store huse, kunne tage del i det fælles ansvar.

Det er jo vigtigt, at man selv gør noget, inden man opfordrer andre til det samme.

      Hamid El Mousti, medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Socialdemokratiet, bor i lejlighed: - Jeg har desværre ikke et ledigt værelse. Hvis jeg havde plads, ville jeg selvfølgelig hjælpe, og jeg håber inderligt, at annoncerne bliver en succes.

      Naser Khader, medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Det Radikale Venstre, bor i lejlighed: - Jeg har desværre kun en to værelses lejlighed, men ideen er god. Meget kan man lovgive om - men ikke holdninger. På denne måde giver kommunen en del af ansvaret videre til det civile samfund.

      Poul Nielson, minister for udviklingsbistand og socialdemokrat, bor i millionvilla: - Det vil jeg ikke udtale mig om. Og slet ikke til Ekstra Bladet!

      Winnie Larsen-Jensen, socialdemokrat og formand for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget i Københavns Kommune, bor i lejlighed: - Jeg har to hjemmeboende børn, der hver har otte kvadratmeter, så der er ikke plads til flere.

      Georg Metz, redaktør, bor i lejlighed under herskabelige former: - Jeg har ikke læst annoncen, så jeg har ikke noget at sige. (Selvom Ekstra Bladet læste annonceteksten højt for Georg Metz, red.)

      Klaus Rothstein, Informationschef i Dansk Flygtningehjælp, bor i Frederiksberg-villa: - Intet middel må skyes, når det gælder om stampe boliger op af jorden til flygtninge. Vi må være taknemmelige for lidt. - Men nej ... jeg har desværre ikke selv plads.

      Bjørn Elmquist, advokat, bor i villa: - Strengt taget så har jeg jo plads, og min kone og jeg overvejer da, om vi skal lægge rum til en flygtning. Mit problem er bare, at jeg ikke synes, jeg kan være bekendt at tage penge for det. Man kan selvfølgelig tage betaling for det, og så lade pengene gå til et velgørende formål.

      Jørgen Estrup, medlem af Det Radikale Venstre, bor i Frederiksberg-villa: - Jeg har et meget lille hus med nogle meget små rum, så det kan altså ikke rigtig lade sig gøre at have en flygtning boende. Det egner værelserne sig slet ikke til.

      Tøger Seidenfaden, chef-redaktør på Politiken, bor i Gentofte-villa: -

Altså hvis det ikke var fordi, jeg har tre små børn, der optager al pladsen i mit hus, så ville jeg da muligvis have plads. Men sådan er det altså ikke.

      Kjeld Koplev, forfatter og kulturjournalist, bor i rækkehus i Holte: -

Jeg har ikke set annoncen, så jeg har ikke noget at sige. (Selvom Ekstra Bladet læste annonceteksten højt for Kjeld Koplev, red.)

      Anne Braad, præst, bor i præstegård på Nørrebro: - Ja, jeg har et værelse til en flygtning. Jeg synes ideen er god, og jeg kender også nogen, der vil synes det samme og leje et værelse ud til en flygtning. Desværre har jeg ikke læst annoncen. Det er godt, du gør mig opmærksom på den. Jeg vil straks ringe til Københavns Kommune i morgen og tilbyde min hjælp.

      Dan Tschernia, direktør på TV-Lorry, bor i Frederiksberg-villa: - Nej, jeg har ikke et ledigt værelse. Jeg så ganske vist annocen i morges i aviserne, men har ikke tænkt nærmere over det. Ideen om at annoncere på den måde er vel et udtryk for, at det må være svært at finde værelser til folk med en fremmed identitet. Ellers har mange jo logerende boende, som de får gode penge for. For eksempel studerende fra provinsen. Det er egentlig mærkeligt, at netop denne her gruppe har svært ved at leje værelser.

      Preben Hertoft, overlæge og sexolog, bor i villa i Holte: -

      Nej, jeg har desværre ikke et værelse tilovers. Ideen er der bestemt ikke noget forkert i. For eksempel læste jeg forleden om en ældre dame, der boede alene i en kæmpevilla og følte sig ensom. Hun kunne måske have glæde af at få en flygtning til at bo i et værelse eller to. Og hun er jo frit stillet med hensyn til at vælge, hvilket køn, hun vil have boende.

      Henrik Voldborg, vejrprofet på DMI, bor i Holte-villa: -

      Desværre har vi ikke et værelse stående ledigt konstant. Vi er en ret stor familie og den kommer jævnligt på besøg, så vort eneste gæsteværelse står altid klart. Ellers ville vi skam gerne have lejet værelset ud til en flygtning. Ideen er udmærket, men det er vildt sørgeligt, at der er sådan en mangel på værelser til flygtninge. Jeg er bestemt ikke særlig stolt af min nation på det punkt.

      Christian Nissen, generaldirektør DR, bor i villa: -

      Tilfældigvis kommer der nogen i morgen og skal se på et værelse, som vi vil udleje til en amerikansk student. Så desværre må jeg melde pas. Jeg har ikke set annoncen i aviserne og har derfor heller ikke overvejet, om det ville være bedre at udleje værelset til en

flygtning.

      Erling Olsen, tidligere formand for Folketinget, bor i villa:

      - Jeg har set annoncen og synes, det er et godt initiativ, som Københavns Kommune har taget. Men desværre har jeg ikke et værelse tilovers.

Jeg bor ganske vist i et pænt stort hus, og mange vil nok mene, at der også var plads til en flygtning. Men sådan er huset altså ikke

indrettet.

      Jørgen Poulsen, generalsekretær for Dansk Røde Kors, bor i villa: -

Det er da meget muligt, at vi kan stille et værelse til rådighed for en flygtning. Men desværre nok kun for nogle få måneder. Vi har altid udenlandske studenter boende enten fra Amerika eller Rusland. Faktisk er vort hjem en ren banegård. Jeg husker en asylansøger, vi havde boende for nogle år siden. Han var et dejligt menneske, men hold da fast hvor spillede han højt på sin medbragte trompet.

Juleaften havde vi i øvrigt en afghansk familie på besøg - far, mor og fire børn, der elskede vores tradition med at gå rundt om juletræet. Jeg synes bestemt, ideen er god med at annoncere efter værelser til flygtninge. Des-værre er det Københavns Kommune, der nu hænger med problemet. Selv bor jeg i Hørsholm Kommune. Men her bliver der bestemt også gjort meget for flygtninge. For eksempel er der blevet indrettet et hus, hvor alle muslimer kan mødes. Det har resulteret i, at de muslimske kvinder bl.a. har lært både at cykle og svømme.

      Arne Melchior, folketingsmedlem (CD), bor i herskabslejlighed:

      - Jeg har værelser nok, men jeg lejer dem ikke ud for penge. Jeg tror, min kone og jeg har haft de første 30 flygtninge boende i kortere eller længere tidsrum. Men der er perioder, hvor vi ikke er meget hjemme, og så er det svært at have logerende. Jeg gider ikke at skulle låse mine stuer af. Ellers synes jeg, ideen er fremragende med at annoncere efter værelser til flygtninge. Jeg har selv som ung boet i lejet værelse. Men desværre er der kommet en frygt for fremmede i de større byer modsat på landet, hvor alle kommer hinanden mere ved og er mere åbne over for hinanden.

      Preben Elkjær, tidligere professionel fodboldspiller og nu bosat i million-villa: - Mit hus er slet ikke så stort, at vi kan have logerende boende - hverken fremmede eller danskere. Vi har købt et hus, der lige netop passer til familiens størrelse. Det er bestemt ikke indrettet til, at der kan lejes et værelse ud. Men ellers synes jeg, at ideen om at annoncere efter boliger til flygtninge er god.

Jeg tror, det er nødvendigt at bruge utraditionelle metoder, for at fortælle os danskere, hvad problemet handler om.

      FACTS

      En ny annonce-kampagne skal skaffe ordentligt og permanent tag over hovedet på over 300 flygtninge, som er midlertidigt indkvarteret på Københavns pensioner, billige hoteller og vandrerhjem. Det er Københavns Kommune, der står bag annoncerne, som i denne uge har været indrykket i de store morgenaviser. 'Har De en lejlighed eller et værelse, der er ledigt i Deres ejendom? Så kan De måske hjælpe en flygtning, der er kommet i klemme!' appellerer kommunen. Siden 1. januar har det nemlig været kommunernes ansvar, at integrere flygtningene, mens det tidligere var Dansk Flygtningehjælps opgave.

Men Københavns Kommune kan ikke skaffe de nødvendige boliger, som den nye integrationslov kræver. Derfor vælger man at gå utraditionelt til værks. - En midlertidig udvej har været at bruge de billige københavnske hoteller, pensionater og vandrerhjem, forklarer Peter Juul Andersen, kontorchef i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Københavns Kommune: - Og midlertidig

indkvartering er meget dyrere for kommunen, fordi flygtningene bor steder, hvor vi ikke kan forlange, at de betaler hele huslejen selv.

Det betyder, at Økonomiudvalget i Københavns Kommune har bedt Borgerrepræsentationen om en ekstra bevilling på 30 millioner kr. i 1999, og Peter Juul Andersen forventer, at der skal bruges yderligere 20 millioner kr. i år 2000. - Så det, vi annoncererefter, er udlejningsboliger på helt almindelige lejevilkår. Det er jo flygtningene selv, der skal betale huslejen, siger han. I går havde kommunen fået cirka 30 henvendelser på annoncerne. Primært fra Jylland og Fyn. Men det er uvist, om det kan ende med konkrete lejemål.