DØDSTRUET
DØDSTRUET www.kulturpartiet.dk

FUNDET PÅ   www.Siad.dk   Præsenteret her 14. juli 2009

Anders Gravers dødstruet igen

Attention: open in a new window.Print

slide - slide

Artikelserie om vold og trusler mod islamkritikere. Interview med Anders Gravers.

Det er farligt at sige sin mening om islam

Denne artikel er den første af en række artikler der går tæt på vold og trusler mod islamkritikere.
Vi starter artikelserien med et interview med Anders Gravers, formanden for Stop islamiseringen af Danmark og talsmand for Stop islamiseringen af Europa.

- Du er i forgårs blevet dødstruet på Søndagsavisen fordi det blev offentliggjort at SIAD og SIOE vil demonstrere d. 28. august mod byggeriet af en stor-moské i København. Hvad gik truslerne ud på?

- Der blev lagt billeder ind af mig og den ene af truslerne lød sådan her: Tak for tippet. Nu ved vi hvem vi skal totalsmadre! Wollah han bliver hakket til svinefedt inden vi er færdige med den svineknepper!
Den anden trussel kom dagen efter i samme avis. Der var lagt et andet billede ind af mig og nedenunder stod der: Her er et billede af svinet. Nak lortet hvis I har chancen!

- Hvordan har du det med det og hvad gør du ved det?

- Det er selvfølgelig altid ubehageligt at fordi man stiller sig kritisk overfor en ideologi som islam, at man så skal overfaldes og dødstrues. Man må finde sig i at blive kaldt alverdens ting, men når det går over til dødstrusler og vold, der går grænsen. Så jeg har selvfølgelig meldt det til politiet.
Jeg blev også interviewet til Radioavisen, men de valgte som sædvanligt ikke at nævne noget, når det er islamkritikere der bliver overfaldet eller truet.

- Hvad mener du med "som sædvanligt" Anders Gravers?

- For snart to år siden d. 21. oktober blev jeg og andre SIAD-medlemmer forsøgt dræbt i en parkeringskælder på Christiania inden en demonstration mod en saudiarabisk menneskerettighedskommissions besøg i Danmark. Vi blev lokket i en fælde af en forræder der havde gjort sig venner med os igennem 18 måneder. Der blev praktisk talt ikke nævnt noget om overfaldet p.gr.a at en Ritzau-journalist valgte at fortælle om at nogle af de folk der skulle demonstrere med os, var blevet kørt væk af politiet, fordi man fandt en tandbeskytter i lommen på en af dem. Men ikke noget om knivstikket på mig og en af de folk der var med os, ikke et ord om at en dame havde fået en fyldt flaske i hovedet, ikke et ord om at en ældre dame på 73 var blevet slået ned med et jernrør. Det resulterede i at tre personer måtte på skadestuen og sys. Sagen blev aldrig opklaret.

Inden da er SIAD blevet overfaldet to gange mere af autonome. Den ene gang et møde i Valby hvor vi var samlet ca. 50 personer da det bankede på døren og der blev kastet flasker ind af syv-otte autonome. Tre modige fyre tog kampen op med dem og jog dem på flugt, men fik læsioner i hovedet af flaskekastene. Sagen blev aldrig opklaret.
Den anden gang var efter en demonstration ude foran Belgiens ambassade. Vi var ved at læsse skiltene ind i bilen da vi blev overfaldet af en 16-18 cyklende autonome der kastede fyldte flasker efter os. En dame undgik med nød og næppe at få en fyldt flaske i hovedet. Havde den ramt hende, kunne den have slået hende ihjel med den kraft den blev kastet. Vi tog kampen op med dem og brugte skiltene som skjolde og fik jaget dem på flugt. Flere cykler blev efterladt på kørebanen hvor en lastvogn kørte over en af dem. Dette overfald blev heller aldrig opklaret og ingen af de to overfald blev dækket af Danmarks Radio. Ekstra Bladet skrev dog om overfaldet i Valby.

Efter en demonstration i Aalborg hvor 50 muslimer forinden havde stormet Aalborg Politistation og krævet vores demonstration forbudt, blev jeg kontaktet af Aalborg Politi en fredag eftermiddag på min bopæl. Betjenten fortalte mig at der var sat en dusør på mit hovede og at jeg skulle udvise forsigtighed i den nærmeste tid. Jeg spurgte ind til hvem der var kommet med truslerne. Det skulle være en muslimsk gruppering der havde deltaget i demonstrationen imod os. Jeg hørte derefter intet til politiet i en tre dage, hvorefter jeg ringede til politiet for at høre hvad der skete. Betjenten havde lige fået svar fra NEC (National Efterforskningscenter) at de havde været ude og tale med den pågældende gruppe og NEC havde fortalt dem at de vidste om planerne og at de skulle stoppe dem. Jeg spurgte da om de ikke skulle retsforfølges, men fik at vide, at nu var deres plan jo afsløret og stoppet, så NEC havde ikke tænkt sig at gøre mere ved det.

Det der kendetegner alle episoderne er at politiets efterforskning har været meget lille i alle sagerne og at de ikke har ført til nogen arrestationer af de skyldige.

- Ja det kommer vi ind på i en senere artikel hvor vi vil gå i dybden med overfaldet i kælderen, hvor både justitsministeriet og PET ikke hjalp synderligt til. Og opklaringen nærmest syntes saboteret da informationer af vigtighed ikke blev sendt videre til opklareren på sagen.
Det jeg godt kunne tænke mig at vide nu er hvordan du forholder dig til fremtiden når du nu kan blive udsat for disse dødstrusler. Vil det få dig til at holde dig tilbage i din kamp mod islamiseringen?

- Nej, tværtimod. Disse overfald og trusler viser jo netop at mørke kræfter ønsker Danmark islamiseret og det at de ønsker at skræmme og slå modstandere ihjel viser jo at vores kamp er nødvendig. Hvis danskerne ikke får stoppet det nu, så ender det med at det er alle der kan blive terroriseret på denne måde. Jeg kan kun opfordre folk til at melde sig ind i Stop islamiseringen af Danmark og til at møde op til den demonstration mod stor-moskéen. De prøver at knægte danskerne til at indordne sig under islam og det skal de ikke have lov til. Sammen kan vi vinde, delte vil vi falde.

- Tak for interviewet og held og lykke med demonstrationen i København d. 28. august.

Femitolv

Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE