WEEKENDAVISEN
WEEKENDAVISEN www.kulturpartiet.dk

WEEKENDAVISEN og KAFFEHJERNER  12. JULI  2009

Af og til finder jeg noget interessant læsestof i  Weekendavisen, der tilfredsstiller mit eget ego. Det skyldes nok i dette tilfælde, at jeg har været kaffedrikker hele mit liv. I Weekendavisen nr 28 - 10 juli 2009 side 13 i tillæget IDEER, fandt jeg et sådant ego indlæg fra experimentariums nyhedsafdeling.


KAFFEHJERNER

Der er en ekstra grund til at nyde kaffen. Forskere fra University of South Florida Health har opdaget at mus med Alzheimers sygdom, der drikker, hvad der svarer til fem kopper kaffe om dagen, bliver meget bedre til at huske.
I et forsøg, der skulle afsløre om kaffe kan bruges som medicin mod Alzheimers lavede forskerne et forsøg med 55 genmidificerede mus. Musene var designede til, at udvikle nogle af de samme symtomer, som mennesker med Alzheimers får. specielt dårlig hukommelse. Efter 18-19 måneder havde musene nået en alder, der svarer til en menneskealder på 70 år, og demonstrerede udprægede tegn på hukommelsesproblemer. Så fik de serveret vand. Halvdelen af musene fik serveret vand med koffein, svarende til 5 kopper kaffe om dagen. Resten fik almindeligt postevand. Efter to måneder var de koffeindrikkende mus lige så gode til at huske som helt almindelige mus på samme alder. Postevandsdrikkerne havde stadig dårlig hukommelse.
Alzheimers sygdom får hjernen til at degenerere, så hukommelsen går fløjten. Når fem daglige ture til kaffemaskinen kan fjerne hukommelses-problemerne, skyldes det koffein. Koffein opløser nemlig proteinet beta-amyloid i hjernen.
Både mus og mennesker med Alzheimers har for store mængder af dette protein i hjernen, og proteinet klumper sig sammen og ses som sorte pletter i hjerner ramt af Alzheimer. Fem kopper ´kaffe´gav musene nok koffein til halvere beta-amyloid-niveauet i hjernen, og fik de sorte pletter til at forsvinde. Og dermed vendte hukommelsen tilbage.
De kaffedrikkende mus i forsøget blev så gode til at huske, at forskerne begyndte at overveje, om mus uden Alzheimers også kunne have gavn af et skud kaffe. Desværre hjalp kaffen ikke almindelige mus til at huske bedre end  mus normalt gør.
Forskerne vil nu gå i gang med kliniske forsøg på mennesker for at finde ud af, om kaffen har samme effekt på dem. Hvis den viser at have det, er en nem og behagelig medicin mod Alzheimers måske snart klar på kanden. Citat slut.

Journael of Alzheimers Disease 5. juli 2009


EKSAMENSPARATE  STUDERENDE

Jeg kan ikke vurdere hvad disse oplysninger om kaffens mulige indflydelse betyder for eksamensparate studerendes hjerners hukommelse, men det kan de sikkert selv vurdere. Det de studerende nu mangler, det er en lignende undersøgelse af Coca Colas indflydelse på hukommelsen hos mennesker, således at eksamensparate studerende har et sammenlignings-grundlag imellem Coca Cola og kaffe. Jeg formoder, at en sådan undersøgelse af Coca Cola, vil blive præsenteret for Weekendavisens læsere på et senere tidspunkt engang i fremtiden, inden for en kort årrække. Hvem kan vide dette ???

MIT FREMTIDS - HÅB 

Det er mit håb, at fremtidens bankfolk vil drikke meget kaffe i fremtiden således, at de ikke glemmer, hvad der førte til den globale finanskrise i denne omgang. Jeg tror dog ikke en bedre hukommelse, vil ændre bankfolks moral på længere sigt. Så den næste finanskrise om 10 til 15 år, vil sandsynligvis være så stor, at Nationalstaterne må opgive, igen at redde banksektoren med skatteydernes penge. Hvem kan vurdere det ???












Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE