DICIPLIN
DICIPLIN www.kulturpartiet.dk

DICIPLINENS  FORDELE


Islam i det offentlige rum om ti år i Danmark?


Statistikker og betydningen af Islam

Oversat artikel fra engelsk

Hvad er virkelighedens Islam? Er det Islam af den venlige arbejdende muslim? Eller er det Islam af Osama bin Laden?

Statistikker og betydningen af Islam

Hvad er virkelighedens Islam? Er det Islam af den venlige arbejdende muslim? Eller er det Islam af Osama bin Laden?

For at få et logisk svar, må vi have et logisk grundlag. Hvilke kilder er der til rådighed til besvarelsen af dette spørgsmål? Vi kan med det samme kyle medierne og alle dens svar ud, da de i almindelighed citerer apologet-”eksperter”. Men findes der en ekspert vi kan stole på?
Ja, der gør. Muhammed.

Den mest fundamentale erklæring der kan laves om Islam er: der findes ingen Gud ud over Allah, og Muhammed er hans profet. Dette er hjørnestenen i Islam, og peger os direkte mod den eneste sikre kilde til Islam – Allah og Muhammed. Men hvor findes Allah og Muhammed? I trilogien Koranen, Sira og Hadith. Allah findes i Koranen, og Muhammed findes i Sira (hans biografi) og Hadith (hans traditioner, små historier og talemåder). Der findes et særligt navn for summen af Sira og Hadith, Sunna.

Koranen og Sunna er de eneste sikre og visse grundlag for Islam. Hele Islam er baseret på trilogien.

De grundlæggende tekster i Islam – trilogien – lider under med vilje at være vanskeliggjorte. Det er klart for enhver der læser disse tekster, at alle bestræbelser er blevet gjort for at gøre materialet obskurt og vanskeligt. Der findes to grunde til det obskure. For det første giver vanskelige tekster fast arbejde for gejstligheden, imamerne og de lærde. Hvis teksten har en klar mening, så er ingen hjælp nødvendig for at forstå den. Den anden grund er, at teksterne indeholder horrible og modsigende beskeder til verden gemt under det obskure.

Det almindelige svar på denne vanskelighed er at droppe bearbejdningen og tilbyde nogle vers fra Koranen. Men ”vers” er et forudindtaget ord, der fremmaner religiøse overtoner. I næsten alle tilfælde er et vers intet andet end en sætning. Der findes intet andet studieområde i hvilket individuelle sætninger gives så megen vægt.

”Vers-samling” er en meget dårlig prøvesamlingsmetode. Hvad vi ønsker, er betydningen, og det er umuligt at forstå hele betydningen af en sætning. Hvad vi må gøre, er at koncentrere os om ideer og koncepter. Ikke blot en sætning.

Lad og være afklarede med her, at den allerbedste måde at opnå den fuldstændige mening, er at redigere (redigere betyder ikke at ændre betydningen, men at ordne, genarrangere og samle) teksterne og derefter fortsætte fra den redigerede tekst. Koranen er berygtet vanskelig. Men hvis den nødvendige redigering udføres, så er Koranen et ret ligefrem dokument. Det første redigeringsskridt er at sætte Koranen i relation til tid. På den måde skrider man frem i tid, for hver side der vendes, på samme måde som man ville gøre i en historiebog. Denne tidslinie har været kendt siden de første dage af Islam. Det næste skridt er at samle alle variationer af den samme historie. Eksempelvis fortælles historien om Moses og faraoen 39 gange. Hvis de samles under samme kategori, så er Koranen lettere at læse og ikke så kedelig.

Næste skridt er at tage Sira og væve den ind i Koranen for at give Koranen kontekst. Der er eksempelvis et vers der siger, at det er passende at brænde palmetræer. For læseren dukker spørgsmålet op: Hvilke palmetræer tales der om? Koranen giver ingen kontekst. Men på det tidspunkt det blev skrevet vidste alle, at ugen før havde Muhammed angrebet nogle jøder, der var dadelfarmere, og havde destrueret deres palmetræer grundet forbrydelse mod arabiske krigsnormer. Når historien om Muhammed (fra Sira) væves ind i Koranen, så er konteksten af angrebet på jøderne tydelig.

En Koran der er i den rette tidsorden, kategoriseret og inkluderer Muhammed´s liv, er en ligefrem bog, der er let forståelig. CSPI har publiceret to Koraner, der er blevet redigeret på denne måde – En enkel Koran og en forkortet Koran.

Men vi har stadig et problem. Vi har brug for at kunne diskutere Koranen med de, der ikke har adgang til redigerede koraner, og som alligevel ikke ville læse dem. Vi har brug for at kunne lave meningsfulde summerende erklæringer.

Vi har brug for en metode til makroanalyse, ikke mikroanalyse. Vi har brug for at kunne tale om det store billede, den komplette betydning af Islam. Men der er et problem med forsøget på at summere Islam, da det er fyldt med modstridende erklæringer. Så hvordan behandler vi modsætningerne, mens vi forholder os til det store billede?

Svaret på disse spørgsmål er at bruge statistiske redskaber på teksterne. Lad ikke ordet statistik skræmme dig. De eneste statistikker der er behov for, er at tælle hvor mange enheder, der er i en kategori.

Tag eksempelvis ideen om vigtigheden af Koranen. Den mest almindelige antagelse om islam er, at den er baseret på Koranen, og at den er en religion. Ingen af disse ideer er sande.

Hvor vigtig er Koranen? Den indeholder omkring 153.000 ord. Sira (af Ibn Ishaq) indeholder omkring 292.000 ord, og Hadith har omkring 646.000 ord (Bukhari tekst). Så Allah er omkring 14% af den totale trilogi, og Sunna (Muhammed´s ord og gerninger) er 86% af totalen. Disse er kun kvantitative mål, men de peger alligevel i retning af, hvor vigtig Muhammed er i forhold til Allah med udgangspunkt i mængden af tekst.

Dette bæres videre ved at notere sig, at Koranen ikke engang indeholder nok information til at praktisere blot én af den fem søjler i Islam. Kun Sunna (primært Hadith for religiøs praksis) fortæller muslimen, hvordan man tilbeder. Så målt statistisk viser det, at Islam også er Muhammedisme.

Når først Koranen er genarrangeret i den rigtige orden, kategoriseret og Muhammed´s liv er vævet tilbage i den, springer et andet faktum frem af siden. Meget lidt af Koranen er dedikeret til, hvordan man praktiserer at være muslim, Islam´s religion. I stedet er majoriteten af Koranen om Kafir, ikke-muslimer. Kafir er de værste skabninger. Allah hader Kafir og konspirerer mod dem. Kafir kan tortureres, myrdes, røves, voldtages og slavegøres. Koranen er fikseret på Kafir, på samme måde som Muhammed var.

For at måle koranens fiksering på Kafir, så lad os måle mængden af tekst dedikeret til dette. I Mecca er forbløffende 67% af teksten dedikeret til Kafir. I Medina er omkring 51% af teksten om Kafir. Mængden af tekst dedikeret til Kafir i hele Koranen er 61%.

Som en sidebemærkning ekskluderer Islam Kafir på alle måder i sine religiøse praktiker. Eftersom Kafir er udenfor Islam, benyttes termen Politisk Islam til at beskrive doktrinen af Islam, eftersom den påføres ”de andre”, Kafir. Så 61% af Koranen er om Politisk Islam. Ikke religiøs Islam. (K.S. Lal angiver tallet 63% i ” Theory and Practice of Muslim State in India, Aditya Prakashan, 1999, N. Delhi, side 4).

Sira viser vigtigheden af Islam´s politiske natur. Muhammed prædikede religionen Islam i omkring 13 år i Mecca, og opnåede kun 150 tilhængere. Han flyttede til Medina, hvor han blev politiker og kriger. Efter ti års vold regerede han hele Arabien uden én eneste tilbageværende fjende. Han var involveret i en voldsbegivenhed hver 6 uge gennem de sidste 9 år af sit liv. Statistisk konklusion: Islam´s succes kom af krig og politik – ikke af religion.

En anden statistisk konklusion: Islam er primært en politisk doktrin – ikke en religion.

Simple statistikker afslører også den sande natur af den politisk/religiøse idé af Jihad. Når ordet Jihad emnegøres, siger muslimer, at der findes to slags Jihad. Der er den religiøse Jihad, den større Jihad – den indre kamp mod personlige problemer. Krigsjihad er den mindre Jihad.

Hadith af Bukhari giver alle de taktiske detaljer af Jihad. En simpel tællemetode viser, at 3% af Hadith handler om indre kamp, mens 97% af Hadith er om Jihad som krig. Så handler Jihad om indre kamp? Ja, 3%. Er Jihad krig mod Kafir? Ja, 97%.

Dette leder til et meget vigtigt koncept. Islam er baseret på modstridende erklæringer. Hvordan sorterer vi dem, for at opnå den fulde betydning? Vi måler hver mængde tekst dedikeret til hver side af dikotomien. Det er hvad vi gjorde i spørgsmålet om, hvilken Jihad der er den sande Jihad. Det giver et fuldstændigt statistisk svar.

Der er intet nyt i det. Kun tilstande af enkelværdi kan måles med ét tal. Tilstande af flerværdi må evalueres gennem statistikker, der måler hver tilstand af variablen. Hvis en værdi har forskellige manifestationer, så i stedet for at diskutere hvilken der er den rette manifestation, så mål alle manifestationerne.

Der findes en eksakt analogi til målingen af tilstanden af elektronet i et atom. Kvantefysik giver ikke noget éntydigt svar om energi og position, men giver os statistiske sandsynligheder for hver mulig tilstand. Det samme er tilfældet med Islam. Vi må kende Islam´s totale tilstand, ikke blot noget om én kategori.

Statistik er en overlegen måde at opnå fuldstændig kundskab om Islam´s tekster. Statistik tillader os at udforske Islam i sin helhed. Husk den gamle historie om de blinde mænd der følte på en elefant. Én sagde elefanten var som et reb, en anden et træ, en mur og så videre. Havde hver mand ret? Tog nogen af dem fejl? Nej. Men ingen af dem havde helt ret. Statistisk analyse kan ikke fortælle os den kvalitative historie, men den tillader os at fjerne de blinde der kun ”ser” én kategori, og tvinger os til at se hele billedet.

Bemærk at denne tilgang også effektivt fortæller os hvordan de ”eksperter” evalueres, der indtager en favoritposition. Dette er jernreglen af Islam – Kun Muhammed definerer sandheden om Islam. Hvis hvad en ekspert siger, sammenfalder med Muhammed, så har denne ret, men denne er redundant. Hvis hvad eksperten siger, modsiger Muhammed, så tager eksperten fejl. Så eksperter er enten redundante eller tager fejl. Kun Muhammed fortæller os sandheden om islam, og han tager aldrig fejl eller er redundant. Drop eksperterne og gå direkte til Muhammed. Den statistiske tilgang gør præcist dette.

http://www.newenglishreview.org/custpage.cfm/frm/28244/sec_id/28244

Et gøgeæg er lagt i rørsangerreden

Balder havde mareridt hvor hans død blev forudsagt ham. Danske politikere burde også nu have mareridt...

 

Vore politiske forfædre havde ikke i deres vildeste fantasi forestillet sig, at nu hvor man var ved at sno sig ud af feks Indre Missions kvælende favntag, ville der senere optræde større grupper, der ønskede at vende tilbage til middelalderligt mørke, - så i fællesskabets navn erklærede de, at nok var vi Luthersk-evangeliske, men iøvrigt kunne vi da tro på hvad som helst - det skulle da ikke komme an på det!

Ligeledes lærte industrialiseringen os, med sine op og nedture, betydningen af fællesskab, at løfte i flok.

Fodslag, korpsånd og solidaritet, var ikke alene med til at give sammenhold og homogenitet, men afspejlede sig også i kunst og kultur både bekræftende og kritisk og var med til at give befolkningen en solid fælles referenceramme.

Dette familiesammenhold har skabt vort nationale særpræg.

Vor åbenhed, omstillingsparathed, humor, livsglæde og kreativitet har afspejlet sig i bla vore uddannelsesprogrammer, hvor viden og kritik  går hånd i hånd og efterlader et levende udadvendt samfund.

Det har desværre også medført en svigtende påpasselighed overfor disse værdiers beståen.

Det var så indlysende og selvfølgeligt, at vi var danske og at disse værdier selvsagt var noget alle stod for.

Den selvfølgelighed er slut - politikernes og borgernes selvfølgeligheder er brudt.

En langsomt eksploderende demografisk bombe er ved at nedbryde selvfølgelighederne, den fælles referenceramme, de fælles værdier, samhørigheden og vort fælles kulturelle særpræg.

Nutidens politikere tillader at andre "racer" trænger ind i landet, og ved henvisning til uforudseende polikere fra forrige årtusinde, forlanger at bevare deres egen danskfjendtlige kultur og fastholde deres egen konforme kritikløse religiøse agenda, under påberåbelse af retten til  religionsfrihed og oprettelse af friskoler, hvor religionskritik er bandlyst og således med til at fastholde og indoktrinere en holdning, der er uforeneligt med det at være dansk.

Demokratiet, som jo er erkendt det mindst dårlige styresystem, har hidtil haft det som en styrke, at det er flertallet der sætter dagsordenen.

Den styrke er nu på vej til at blive en svaghed, fordi et gøgeæg er lagt i rørsangerreden.

Et parallesamfund, hvis kvalitet ikke er ånd og vid, men det modsatte, er under udvikling.

Et kommende flertal, hvis kvalitet alene er høj fertilitet og udnyttelse heraf er blevet dansk demokrati's mistelten.

Misteltenen er en vækst, som ved juletid animerer til kys og kram, men som vi husker fra vor nordiske mytologi  også var årsag til den usårlige Balders død.

Balder havde den egenskab, at han kunne se ind i fremtiden. Han var altid glad og fortalte alle i Asgård om sine lykkelige drømme. Dog skete der det en dag, at Balder mistede sin glæde og gik ulykkelig rundt til stor undren for aserne, som spurgte ham, hvad der var galt. Balder svarede, at hans drømme var vendt til mareridt, som varslede ham en frygtelig skæbne.

Danske politikere burde have mareridt nu. For derefter at vågne op og handle.

Kai Mikkelsen

GØGEUNGEN og DICIPLINEN

DET UUNDGÅELIGE SKER. Vi ved det.Gøgeungerne skubber de andre fugle ud af reden. 1000 års erfaringer var glemt af magthaverne,og advarslerne til de samme magthavere af mennesker med hukommelse og intelligens blev overhørt. Hæren islams fortropper blev lukket ind.
Den mest diciplinerede hær på jordkloden er lukket ind i Danmark. Holdt sammen af religiøs tro,og troens krav på knæfald af alt og alle,også til at alle skal leve efter hæren islams militærlov.Intet har bøjet et komma i hæren islams militære diciplin i 1400 år,og derfor vil islams MILITÆRE DICIPLIN sejre,og det DET UUNDGÅELIGE VIL SKE.

ET DELT FOLK

Vi Danskere er et delt folk. Det er endegyldigt bevist af MORTEN UHRSKOV JENSENS bog ET DELT FOLK.
Dette er også med filosofisk klarhed og rationalitet bevist af filosoffen KAI SØRLANDER i hans seneste bog FORSVAR FOR RATIONALITETEN.
Netop derfor er vi et fortabt folk.Efter over 1000 år vil vi havne i den store historiske glemsel, lige som mange af de folkeslag som islam har besejret,og som vi intet ved om.

Det bedste forsvar af Danmarks historiske idenditet i nyere tid, gøres af vores Danske kulturminister CARINA CHRISTENSEN der forsøger at redde JELLINGESTENENE. Som vælger er jeg meget interesseret i,hvilke politikere der giver vores Kulturminister sin OPBAKNING, for som vælger,så formoder jeg,at de politikere der ikke giver CARINA CHRISTENSEN deres OPBAKNING i denne sag er ligeglade med Danmarks befolkning. Disse politikere formoder jeg, er også ligeglade med Danmarks fortid, kultur og nationale fremtid. Det vil jeg huske,hvis jeg nogensinde igen får mulighed for at stemme til et folketingsvalg.

SÅDAN er analysen af mig lørdag den 20. dec. 2008. Jeg
Poul Leo Nielsen alias Saxo-Poul ønsker GLÆDELIG JUL og GODT NYTÅR.


















Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE